Krybende Potentil

• Højde

  10–15 cm. Krybende stilke 30–130 cm.

• Blomstre

  Radiersymmetriske, diameter 1.5–2.5 cm. Fem bægerblade, spidse, lådne. Under bægerbladene er et bibæger, som består af fem elliptiske dækblade. Fem kronblade, klart gule, brede, hakkede, ca. dobbelt så lange som bægerbladene. Mange frie frugtblade. Tyve stilke. Låddent blomsterleje. Langstænglede, blomsterne er enkelte på akslerne.

• Blade

  Vekselstillede akselblade. Lang- eller kortstænglede eller næsten stængelløse, bladene er håndfligede. Fem småblade, omvendt ægformede, med rundet spids, stortandede, lådne på begge sider. Akselbladene er elliptiske og spidse.

• Frugt

  En grålig brun nøddefrugt.

• Vækststeder

  Enge, vejsider, strande, gamle havne.

• Blomstringstid

  juli–august.

Potentiller (Potentilla spp.) er almindeligvis urter, nogle gange halvbuske eller små buske. Det er en stor slægt af omkring 500 arter. Potentil forekommer på alle kontinenter, men er talrigest i temperede områder på den nordlige halvkugle. Nogle af arterne er imellem de mest primitive i rosenfamilien (Rosaceae), andre er meget specialiserede. De ældste former eksisterede allerede i tertiærtid og var muligvis træagtige. Nogle af de halvbuksede typer af Potentil minder meget om Jordbær (Fragaria spp.).

Krybende Potentil er en fremmed i Finland. Som navnet siger, udvikler den en liggende stilk og lange udløbere. På trods af dette er vegetativ reproduktion ikke særlig succesfuld, men frøene spredes over stor afstand med mennesker eller dyr. Krybende Potentil er for det meste en art på neutralt eller basisk underlag. Man tror at den oprindelig kom til Finland med ballastjord i skibe. Senere har anden trafik virket som spreder. Den er nok kommet til Kainuu med tyske tropper under anden verdenskrig.