Kaldes også
Sand Hornkraut/Vårarve
Vækstform
Etårig urt.
Højde
5-12 cm. Stilken er opadstigende oprejst, lodden, med kirtelhår, i hvert fald i kronen, blomsterløse basalskud er ikke til stede.
Blomstre
Blomsterkronen, hvide, omkring 1 cm bred; fem kronblade, 2-4 mm lange, kortere (eller af og til længere) end bægerbladene, svagt 2-fligede, sommetider af varierende form og størrelse. 5 bægerblade, lancetformede, tilspidsede, lodne, hårløse i spidsen med brede hindeagtige kanter. Almindeligvis 5-10 støvdragere, mest almindeligt er 5. Støvvejen er en frugtstand, almindeligvis med fem grifler. Blomsterstanden er en 2-grenet kvast, 10-40 blomstre; dækbladene har brede hindeagtige kanter.
Blade
Modsatte, stængelløse. Bladene er elliptiske, loden, med hel kant, gråligt grønne.
Frugt
Cylindrisk, lige-lidt buet, 5-7 mm lang kapsel, delt op i (9-)10 fliger.
Vækststeder
Klipper, solbeskinnede enge, sandede skråninger, jernbanesider, vejsider, uopdyrket jord.
Blomstringstid
Maj-juni.

Femhannet Hønsetarm er den type af planter, som elsker tørre, åbne, sandede vækststeder. Den blomstrer om foråret og i begyndelsen af sommeren, hvor den bruger forårsfugtigheden. Femhannet Hønsetarms blomstre bliver hovedsagligt besøgt af fluer og bier, og etårige arter sikrer ofte befrugtningen gennem selvbestøvning. Femhannet Hønsetarm modner sine frø, visner og dør midt om sommeren. Frøene tager ikke skade af niveauet af salt i Østersøen og spirer kan også flyde uskadte i mindst en måned. Femhannet Hønsetarm spredte sig sandsynligvis til Finland med strømmen: den er forholdsvis sjælden på den sydlige kyst sammenlignet med den sydvestlige øgruppe, hvor den er mest almindelig. Arten vokser også af og til længere mod nord, og også længere inde i landet. Femhannet Hønsetarm er en væsentlig del af det naturlige vegetative dække på bakker og klipper, men den har udnyttet menneskelig aktivitet ved at overtage nye vækststeder, på sportspladser og vejsider.

Det kan være svært at skelne imellem Femhannet Hønsetarm og Klæbrig Hønsetarm (C. glutinosum) fordi begge ofte er klæbrig hårede. Forskellene er dog tydelige, hvis man ved, hvad man skal se efter: Femhannet Hønsetarms blomsterstilke er skråt nedadgående mod slutningen af dens blomstringstid og dækbladene og bægerbladene har brede hindeagtige kanter; Klæbrig Hønsetarms blomsterstilke er på den anden side oprejste eller skråt opadstigende, og dækbladene og bægerbladene har smalle hindeagtige kanter. Femhannet Hønsetarm adskiller sig fra Almindelig Hønsetarm (C. fontanum) ved at den ikke har nogen blomsterløse skud. At skelne imellem lille, kirtelhåret Almindelig Hønsetarm, som ikke har nogen basale skud, og Femhannet Hønsetarm kunne kræve hjælp af en lup: spidsen af Femhannet Hønsetarms kirtelhår er rund, mens Almindelig Hønsetarms altid er forlænget.

Femhannet Hønsetarm

Taksonomi

Familie

Tribus