Kaldes også
Sprøarve
Vækstform
Etårig-flerårig plante.
Højde
15-40 cm. Stilken er slap (sommetider opadstigende), ofte mange grenet, børstehåret, spinkel, glat base, øvre del er lige og kirtelhåret.
Blomstre
Blomsterkronen en regelmæssigt, hvid, omkring 1-1,5 cm bred; 5 kronblade, dybt 2-fligede (ser ud som 10 kronblade), 5-7 mm lange, samme længde som bægerbladene eller lidt længere. 5 bægerblade, stumpe, kirtelhårede. 10 støvdragere. Støvvejen er en frugtstand, almindeligvis med fem grifler. Blomsterstanden er halvskærmet; dækbladene er grønne.
Blade
Modsatte, den lavere del er stænglet, øvre del stængelløs. Bladene er ægformede-elliptiske, hjerteformet-stump base med hel og bølget kant, glat-kirtelhåret, mørkegrøn.
Frugt
Kapsel deler sig op i 5 fliger, fligerne er lettere fjerfligede.
Vækststeder
Kyster, levende hegn ved kysten, el sumpe, løvskove ved kyster, afvandingsgrøfter, dyrket jord, havne, uopdyrket jord, gårdspladser.
Blomstringstid
Juli-august.

Kløvkrone er en slægt for sig selv. Der har været forsøg på at klassificere den sammen med slægterne Hønsetarm (Cerastium) og Fuglegræs (Stellaria), men på grund af dens mange skelnende egenskaber blev det endeligt besluttet, at den havde det bedre med sin egen slægt.

Kløvkrone minder meget om Lund Fladstjerne (Stellaria nemorum), som den ofte bliver forvekslet med. Der er dog en tydelig forskel i deres udseende: Kløvkrone har altid slap stilk, og dens blade er tættere end hos Lund Fladstjerne. Kløvkrones stilk har adskillige stængelløse bladpar, mens Lund Fladstjernes er stænglede. Den øvre del af Kløvkrones stilk, blomsterstilken og blomsterbægeret er kirtelhårede, og blomsterbægeret er mat. Lund Fladstjerne er på den anden side glattere og dens blomsterbægeret er tydeligt mere skinnende. Sagen kan afgøres endeligt ved at undersøge støvvejene: Kløvkrone har fem støvdragere og Lund Fladstjerne har tre.

Kløvkrone findes mange steder, hovedsagligt i det sydlige Finland. Den er også ret almindelig på steder så som sydlige Häme og sydøstlige Finland, mens der er mere nordlige bestande i Kainuu og nordlige Österbotten. Kløvkrone, trives godt i fugtige vækststeder, men de har en ret bred udbredelse. Den kan findes på strande, selv klippefyldte steder, som bliver ramt af bølger, men den er dog mest almindelig iblandt levende hegn ved kyster og løvskove. Den kan forekomme tæt på havne og andre steder, hvor mennesker er aktive, i afvandingsgrøfter, mure, gårdspladser og haver. Menneskelig aktivitet har i sådan en grad en positiv effekt på forekomsten af Kløvkrone i den finske natur, at der er mistanke om at den først forekom i den finske natur samtidig som mennesket. Den er dog sandsynligvis i det mindste oprindelig i det sydlige Finland.

Kløvkrone

Taksonomi

Familie

Tribus