Vækstform
Flerårig urt. Krybende rodstok med udløbere. Halvsnylter.
Højde
15-25 cm. Stiv stilk, ugrenet, øvre del er tolæbet og sparsomt håret, rødlig brun.
Blomstre
Blomsterkronen er monosymmetrisk, gullig hvid, 12-15 mm lang, sammenvokset, tolæbet langt rør, roselugt. Overlæben har udfladede sider, spidsen buer skarpt nedad; underlæben er 3-fliget, skarpt skråt nedadgående, snoet til siden. Blomsterbægeret er tolæbet, 5-fliget, hårløst. 4 støvdragere. Støvvejene er sammenvoksede, enkeltgriflede. Blomsterstanden er et kort ret tæt afsluttende aks.
Blade
Vekselstillede; ingen roset. Bladene er smalt ægformede-lineære, ret hårløse, tykke, fjerfligede, fligerne er tandede.
Frugt
Ægformet, spids, brun, omkring 14 mm lang, skrå kapsel, som åbner fra den ene side.
Vækststeder
Højdedragsheder og birkeskove i bjerge, også ved åer og floder i nåleskove.
Blomstringstid
Juli-august.

Troldurts blomstre giver sine bestøvere en hård opgave. Underlæben på blomsten hos Laplands-Troldurt er kraftig snoet til siden på sådan en måde at det ikke er noget let landingssted for insekter. Kun de dygtigste insekter får nektaren som venter på bunden af blomsterkronerøret. Selv på de lappiske højdedrag er der dog en hel sværm af bier som optræder som bestøvere, tiltrukket af Laplands-Troldurt på grund af den roselignende duft. Det er forholdsvis sjældent for planter i Lapland at konkurrere om bestøvere ved at bruge duft. Laplands-Troldurts produktion af frø er dog ofte lille, men grunden til det er ikke nødvendigvis at bestøverne er så effektive, men mere at afgrøden bliver beskattet af frøædende kålorme. Så troldurts tæt lukkede blomster er måske ikke udviklet for at gøre det besværligt for insekter at komme til, men for at forhindre frøødelæggere i at komme ind.

I år, hvor der er pause fra insekter er Laplands-Troldurt også i stand til at formere sig seksuelt. Frøene er beregnet på at være føde for bjergfugle: f.eks. Lapland og Sneværling spreder frøene effektivt over lange rejser. Laplands-Troldurt er dog altid ret nem at finde i det nordligste Finlands lavere tundra regioner, i birkeskove i bjerge og selv i nåleskovbæltet ned til Pello og Rovaniemi. Selv om frøproduktionen kan falde, så spredes planten også igennem sin langlivede og stærkt grenede rodstok og antallet forbliver stabilt. Lige som andre troldurt så er Laplands-Troldurt en halvparasit som lader sugerødder vokse ind i rodstokken på værtsplanten. For Laplands-Troldurts vedkommende er i hvert fald Dværg Birk og Vilde Blåbær optræder som værtsplanter.

Laplands-Troldurt

Taksonomi

Orden

Familie

Tribus