Katteurt

Nepeta cataria
© Copyright: Jouko Lehmuskallio
    • Kaldes også

      Kattemynte

    • Vækstform

      Flerårig urt.

    • Højde

      20–100 cm. Stilken er grenet, 4-kantet, tæt ulden, grålig grøn. Citronagtig urtelignende duft.

    • Blomstre

      Blomsterkronen er uregelmæssig, beskidt hvide med røde prikker, 7-10 mm lang, sammenvokset, langrøret, tolæbet. Overlæben er 2-fliget, kort og flad; underlæben er 3-fliget, midterfligen er større end sidefligerne. Blomsterbægeret er ovalt-cylindrisk, lettere bøjet, 5-fliget, 15-året, gråligt grønt. 4 støvdragere, hvoraf 2 er lange 2 korte. Støvvejen er sat sammen af 2 sammenvoksede frugtblade. Blomsterstanden er akset; en tæt hvirvel.

    • Blade

      Modsatstillede, langstænglede. Bladene er hjerteformede-ægformede, med tilspidsende spids, lodne, stortandede, blomsterstandens laveste dækblade er lige som stilkbladene, de øvre er små og smalle.

    • Frugt

      En 4-delt spaltefrugt.

    • Vækststeder

      Gårdspladser, haver, ødemark, vejsider, ruiner, lodseområder. Et levn fra gamle haver og en etableret fremmed.

    • Blomstringstid

      Juli-august.

    Katteurts duft er meget tiltrækkende for nat og dagsommerfugle, og også for bier. Især er den dog uimodståelig for katte – selv artens videnskabelige navn cataria kommer fra det latinske ord catus, som betyder ‘kat’. Rotter og mus siges på den anden side at frastødes af den. Planten er oprindelig hjemmehørende i Lilleasien. I Finland vokser den i naturen i udkanten af beboede områder og blandt ruiner, en tilbagevenden til en tid, hvor den blev dyrket som en medicinsk plante, og den kan findes som en tilfældig forvildet, som vokser fra frø omkring lodsepladser.

    Katteurts blomstrende stilk og alle dele, som er oppe i luften, blev i gamle dage brugt som et beroligende præparat som fremmede fordøjelsen. Den blev også brugt til at behandle sår, smerte og kvindeproblemer. Historisk havde den mange flere funktioner: bødler blev rådet til at tygge roden til at styrke deres nerver til at gør deres pligt, og hippier eksperimenterede med den for at finde ud af om den indeholdt hallucinogener. I dag bliver Katteurt hovedsageligt dyrket til kæledyr, hvis reaktion altid har været fuldstændig modsat menneskers: den vil gøre en huskat og mange vildkatte utrolig opstemte. Alle katte er dog ikke modtagelige for Katteurt.

    Bortset fra Katteurt inkluderer andre lavninger fra dyrkning Storblomstret Katteurt (N. grandiflora), hvis blomstre almindeligvis er blå eller blåligrøde. Den mest populære er dog Blåkant (N. x faassenii), en violetblomstret prydplante, som begyndte sit liv som en hybrid, den forvilder sig dog ikke da den er steril.

    Distributionskort: Lampinen, R. & Lahti, T. 2021: Kasviatlas 2020. Helsingin Yliopisto, Luonnontieteellinen keskusmuseo, Helsinki.