Vækstform
Flerårig urt. Dusket.
Højde
7-20 cm. Stilken er 1-3-bladet; lige, side og stjernehåret.
Blomstre
Blomsterkronen er regelmæssig, hvid, omkring 0,5-1 cm på tværs; 4 hele kronblade, 3-4 mm lange. 4 Bægerblade. 6 støvdragere, hvoraf 4 er lange 2 korte. Støvvejene er sammenvoksede, et enkelt frugtblad. Blomsterstanden er en blomsterklase.
Blade
Tæt i en basal roset og vekselstillet på stilken, så godt som stængelløs. Rosetbladene er lancetformede, ret tilspidsede, 1-3-tandede, med randhårede kanter, lige, side og stjernehårede.
Frugt
Mangefrøet, elliptisk-lancetformet, ret flad, ret smal, lodden (sjældent hårløs), lettere vekselstillet, 6-8 mm lang bælg. Bælgstilken er ret oprejst.
Vækststeder
Klippevægge i skovzonen, dybe floddale, bjergkløfter, klipper ved flodbredder. Grus på højdedragstundra, klippespalter, lyngheder.
Blomstringstid
Juni-juli.

Det bliver regnet for vanskeligt at klassificere draba, og det passer, især når det gælder højdedragsarter. Norsk Draba vokser på den lavere højdedragstundra i det nordlige Finland og skovbevoksede floddale, klippespalter, klippehylder, revner og grus. Grundfjeldet i Finlands højdedrag er hovedsagligt nøgent, så Norsk Draba, som foretrækker et frugtbart, kalkholdig vækststed er sjælden i Finland. Artens vækststeder er hovedsagligt fundet omkring det store Enontekiö højdedrag, floddale i Kevo, tæt på Inari i Lapland, og slugter i nordøst Lapland, så vel som i Korouoma og Posio. Dens sydligste bestand er på Ounastunturi højdedraget.

De fleste finske draba vokser i Lapland. Norsk Draba bliver mest forvekslet med D. daurica og D. cinerea. Alle tre er forholdsvis store arter, som har, i tillæg til en basal roset, ret store, hvide blomstre og lang frugtstand med mange bælge. Norsk Drabas stilk og tandede blade har normale, lige hår, grenede sidehår og korte stjernehår. Bælgen selv er sparsomt håret og sjældent fuldstændig hårløs. D. daurica har en stilk som næsten altid er stjernehåret, og bælge som er større end hos Norsk Draba. Disse er almindeligvis hårløse. D. cinerea vokser i nordøst Lapland og er tæt stjernehåret, også bælgene.

Som et medlem af gruppen draba som er vanskelig at genkende, så er Alpe Draba (D. alpina) nem at adskille, i det mindste når den er i blomst, takket være sine forholdsvis store klare gule blomstre. Den har også tre typer af hår, som er typisk for draba. I bælgstadiet kan den let forveksles med Norsk Draba, men de kan skelnes fra Alpe Drabas bladløse hårede stilk og fuldstændig hårløse bælg. I bælgstadiet ligner Alpe Draba også Lapmarks Draba (D. lactea), selv om dens stilk er hårløs. Hvidblomstrede draba, som alle har tæt hårede basal rosette, er de vanskeligste at klassificere, og de kræver ofte en grundig undersøgelse af deres hår. Sne Draba (D. nivalis), som er et andet medlem af denne gruppe, har en stilk, som er tæt stjernehåret fra roset til bægerblad, og disse ser ud til at være ret grå. Den er fuldstændig blottet for ugrenede hår. Både Lapmarks og Sne Draba er sjældne, og i Finland vokser de kun på højlandstundraen omkring Enontekiö.

Norsk Draba

Taksonomi

Orden

Familie

Tribus